Tag-arkiv: arbejdsglæde

Det betaler sig at se tingene fra en anden vinkel…

Med fare for at blive slagtet af folk der arbejder med ergonomi, vil jeg vove at komme med en indrømmelse.
Jeg har i flere år haft brug for en ny kontorstol. Mens jeg skrev mine første tre bøger, sad jeg på en fornuftig stol uden ryglæn, der sikrede at min holdning var god, og ryggen var rank. Den stol har jeg savnet, de sidste par år.
Som en midlertidig løsning indtil pladsen i hjemmet og økonomien var stor nok til at investere i et hæve/sænke-bord og en fornuftig kontorstol, har jeg klaret mig med en midlertidig løsning: En gammel pude der blev lagt oven på en af spisestolene.

Langt hen ad vejen har det fungeret. Men skal jeg være helt ærlig, så har både numse og ryg protesteret en del.
I weekenden var jeg på en messe for at holde foredrag. Ved en af standene så jeg de havde et godt tilbud på en Powerball.
Tanken om at forene træning af mavemusklerne, med behovet for at sidde bedre mens jeg skriver, har strejfet mig flere gange. Men som det tit er tilfældet med gode ideer, er det blevet ved tanken. På messen slog jeg til, tog det første skridt, og tillod mig selv at prøve om ideen holdt vand. Det gjorde den (selvfølgelig).
Min nye ’stol’ passer perfekt i højden til mit arbejdsbord. OG jeg er sikker på at både baller og ryg vil være meget tilfredse med min beslutning.
Endnu engang er det altså bevist, at nogle udfordringer let kan løses ved at man anskuer dem fra en lidt anden vinkel 🙂

Se, det er arbejdsglæde!

I love my job

Du kender den sikkert, den der kriblende fornemmelse i kroppen, lige inden du skal i gang med noget, du rigtig godt kan lide. Sådan havde jeg det forleden morgen, da jeg (selvom jeg var stået meget tidligt op) kørte af sted til dagens første møde. Foran mig lå en dag fuld af fede opgaver, som jeg glædede mig til at komme i gang med.

”Det her, det er arbejdsglæde! ” tænkte jeg, mens jeg satte solbrillerne til rette og tændte for radioen. Jeg glædede mig, til jeg skulle på arbejde. En følelse, der ikke er mig ukendt, men som gennem årene har haft en tendens til at brillere med sit fravær i kortere eller længere perioder. ”Hvordan kan det egentligt være? ” funderede jeg, mens jeg kørte ud ad motorvejen. Burde det ikke være sådan, at man hver dag (eller i hvert fald de fleste dage) glæder sig til at komme på arbejde?

Hvis man skal tro på snakken på gangen, kender mange til følelsen af at slæbe sig afsted til et job, man inderst inde ikke bryder sig om.

Dengang jeg var 18, havde jeg en diskussion med en ældre kollega om, hvorfor man går på arbejde. Min kollega mente, at det udelukkende var for at tjene penge til huslejen og alt det sjove. Jeg selv var noget mere idealistisk og holdt hårdnakket på, at det var for at blive udfordret rent fagligt, få muligheden for at dygtiggøre sig og oparbejde en solid erfaring til de kommende (spændende) opgaver.

Med årene har jeg lært, at der findes op til flere mennesketyper, og at der er forskel på, om et arbejde er midlet eller målet. Dengang jeg var 18, var min verden mere sort og hvid end nuanceret, og jeg var langt fra klar over, at det ikke kun var en af os, der havde ret.

Her lidt over 20 år senere mener jeg dog stadig, at det bør være lysten, der driver værket, når man går på arbejde. Lysten til at udrette noget, til at blive udfordret og til at udvide sin faglige horisont.

Da jeg kørte på arbejde forleden og nærmest ikke kunne få armene ned af glæde over at skulle på arbejde, var det, fordi jeg havde udsigt til en god dag. Det var en dag, der både bød på spændende, udfordrende og kedelige opgaver. Jeg vidste det på forhånd, og selv om jeg helst styrer uden om de kedelige opgaver, glemte jeg dem nærmest, mens de blev ordnet. Hvorfor? Fordi min dag var fuld af det, jeg allerbedst kan lide. Jeg har taget springet og har gjort en drøm til virkelighed. Jeg har tilladt mig at tænke stort i forhold til mit arbejde, og jeg elsker det.

Det blev (heldigvis) en god dag, der fuldt ud levede op til mine forventninger og på nogle punkter oversteg dem.

God arbejdslyst