På besøg i fortiden

Jeg er taget tilbage til der hvor det hele startede.

 Nogle gange kan man godt blive nostalgisk, og indrømmet, når forårssolen viser sig, er der noget der trækker i mig. Jeg bliver simpelthen nødt til at komme ud til vandet. Nyde roen, den lette brise, duften fra vandet, og mærke længslen.  For mig er det bedste sted at drømme ved vandet. Når jeg går tur langs havet eller fjorden, tager mine tanker på langfart.

Vandet er for mig lig med muligheder. Jeg får mere mod på hverdagens udfordringer, får nye ideer, og store smil på læben, når jeg går langs vandet.

 Kimen til den første store drøm jeg gjorde til virkelighed, startede i Svanemølle Havn. Jeg var ude og gå en tur med min daværende kæreste Lasse.  Mens vi gik og kiggede på både, og drømte om at have en båd vi kunne sejle ud af indsejlingen i, blev drømmen om at tage på langfart født. Det var den første store drøm jeg gjorde til virkelighed. Den blev først defineret nogle år senere, men hver gang jeg er her i Svanemølle Havn bliver jeg lidt nostalgisk, for det var faktisk her det hele startede. Jeg havde i mange år drømt om at få mulighed for at komme ud og sejle. Desværre havde jeg ikke fået undersøgt hvad der skulle til, for at det kunne lade sig gøre. Jeg regnede med, at man skulle have en båd, og at en båd kostede mange penge. Jeg havde ingen af delene, og lod det derfor blive ved drømmen. Havde jeg dog bare undt mig selv at undersøge hvad der skulle til. Så havde jeg vidst, at man sagtens kan komme ud og sejle uden at have en båd.

I dag har jeg en båd, og masser af gode minder fra en fantastisk langfart. Men det bedste af det hele er, at jeg i dag har visheden om at det kunne betale sig at turde tage det første skridt.

Det myldrer af liv i haven. Fra både på land, og både i vandet summer det af liv. Der bliver gjort klar til sommerens sejladser. Der bliver arbejdet på store og små projekter overalt omkring mig. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der mon er nogle der er ved at gøre klar til langfart. Et par unge fyrer smiler til mig mens de sejler forbi i deres motorbåd. Kinderne er røde af frisk luft og solskin. ”Skal du med på tur? ” spørger de mig, mens de langsomt sejler forbi broen, hvor jeg står og nyder bådene der vugger i den lette vind. Det er fristende, men jeg har en aftale. I stedet nøjes jeg med at nyde stemningen, og drømmer mig ud mod næste eventyr. Indtil det kan realiseres, er det godt at jeg kan besøge nogle af de mange hyggelige havne vi har i Danmark. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.